Tesfaye i opgør mod sharia-domstol: »Nu må retsstaten slå fra sig«
Udlændinge- og integrationsministeren ønsker et opgør med sharia-rådgivning i danske moskeer, hvilket Berlingske har beskrevet søndag. Han afviser på den baggrund klart et forslag fra Islamisk Trossamfund, der ifølge trossamfundet ville kunne hjælpe udsatte muslimske kvinder.
Nok kan muslimske kvinder have store problemer med at komme ud af et voldeligt ægteskab i Danmark, men islamisk rådgivning og en dansk sharia-domstol er på ingen måde løsningen på dette.
Nok kan muslimske kvinder have store problemer med at komme ud af et voldeligt ægteskab i Danmark, men islamisk rådgivning og en dansk sharia-domstol er på ingen måde løsningen på dette.
Sådan lyder den klare melding fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
»Jeg vil ikke acceptere, at vi læner os tilbage og accepterer dette i Danmark. Derfor vil jeg vende hver en sten for at få det stoppet,« siger han i et interview.
Udmeldingen kommer efter, at Berlingske søndag har beskrevet, hvorledes en københavnsk moské ifølge eget udsagn udstikker »islamiske domme« i forbindelse med blandt andet skilsmisser. Også to andre kendte moskeer i Danmark rådgiver om skilsmisser uden om de danske myndigheder.
»Hvis man ønsker et land med sharia-domstole, er der masser af lande, man kan rejse til. Der er ingen, der tvinger den slags mennesker til at blive her. Jeg bliver virkelig harm langt ned i maven over at høre om den slags. Vi har ikke særlige domstole for muslimer, og det skal vi heller ikke have. Det er tværtimod kernen i det danske samfund, at vi har fælles domstole, der gælder os allesammen,« siger Mattias Tesfaye.
Hvorfor er det islamiske domstole et problem?
»Vi skal slet ikke anerkende, at kompetencen, der afgør tvister i Danmark, ligger hos en religiøs autoritet, der afgør sager ud fra religiøse tekster. Begynder vi først at anerkende en sharia-domstol i forhold til skilsmisser, bygger vi sådan en autoritet op på andre områder. Vi har sekulær lovgivning i Danmark, og det er her, at vi skal afgøre uenigheder mellem mennesker. Der er masser af demokratiske muslimer, der lever normalt og er velintegrerede i det danske samfund. De skal ikke føle sig forpligtede i forhold til en religiøs autoritet i Danmark og være underlagt et ekstra sæt regler.«
Mange af kvinderne er islamisk gift, og derfor er en statslig skilsmisse ikke tilstrækkeligt til at komme ud af et ægteskab. Hvad skal de ellers gøre?
»Jeg vil holde fast i, at ingen er tvunget til at møde op hos en imam for at blive skilt. Hvis nogle føler, at de er låst fast i et ægteskab mod deres vilje, må de gå til myndighederne. Der er ingen genveje her. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men så må vi som samfund bakke dem op. Vi må ikke springe over, hvor gærdet er lavest.«
Vi har religionsfrihed, og så længe moskeerne ikke forbryder sig i mod sædeligheden og den offentlige orden, har de vel ret til at indrette sig, som de ønsker?
»Social kontrol er et problem, og hvis man begynder at håndhæve religiøse domstole, fastholder man også muslimske borgere i en udsat situation, hvor de ikke kan gøre brug af samme rettigheder som alle andre. Religionsfrihed er enormt vigtigt og et grundlæggende vilkår i et demokrati, men religionsfriheden fungerer bedst i en sekulær stat. Det er ofte i stater, hvor religion er blandet ind i statsmagten, at der ikke er religionsfrihed for mindretal. Det er religiøse mindretals interesser, vi fastholder ved ikke at have et religiøst retsvæsen. Derfor ser jeg et opgør med religiøse domstol som et forsvar for religionsfriheden.«
I forbindelse med den store rapport om muslimske kvinders problemer med at få en religiøs skilsmisse har Det Islamiske Trossamfund efterlyst, at myndighederne faciliterer en islamisk-juridisk institution, der kan hjælpe kvinder, der har problemer med at blive skilt. Hvordan ser du på det?
»Vi kommer ikke som regering til at facilitere en islamisk institution, der skal blåstemple skilsmisser. Vi vil holde fast i, at vores myndigheder gælder for alle uanset religiøs baggrund. Jeg betragter denne situation som tegn på, at retsstaten skal slå fra sig. Vi har kun et sæt regler og et sæt domstole, og det er vigtigt, at retsstaten slår fra sig, når nogen begynder at tilrage sig magt og opbygge parallelle domstole.«
Det har tidligere været fremme, at også Den Katolske Kirke i Danmark og Det Jødiske Samfund i Danmark opererer med et parallelt retssystem herhjemme. Skal det stoppes?
»Uanset hvad har vi kun et sæt regler og et sæt domstole i Danmark.«
Jeg synes ikke, at jeg har hørt dig på samme måde ønske et opgør med den katolske og jødiske domstol?
»Når vi hører om social kontrol, er det oftest i muslimske miljøer. Det er oftest her, at folk bliver underlagt religiøse regler, der begrænser deres frihed. Mit udgangspunkt er, at vi har en sekulær retsstat, og at vi bevarer vores fælles domstole, og det gælder alle grupper.«
Ingen kommentarer:
Send en kommentar