lørdag den 25. januar 2020




KOMMENTAR




Nye Borgerlige fremsætter et forslag om at islamiske trossamfund skal miste statslig støtte og anerkendelse, da de tror på værdier der bryder med det danske demokrati.
Kristeligt Dagblads journalist Jens From Lyng demonstrer sin uvidenhed i interview med Pernille Vermund.
Jens From til Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige: ”I har stillet et beslutningsforslag om at fratage muslimske trossamfund deres anerkendelse og dermed en række skattefordele. Tror I selv, at I får held med det?”
Vermund gør det klart at det er for at tvinge Folketinget og partierne til at tage stilling til problemstillingen: Hvordan kan myndighederne anerkende og støtte en religion, der bevisligt er grundlovsstridig?
“Nej, vi ved godt, at der i Folketinget ikke er forståelse for, hvad islam er for en størrelse, og hvad det gør for vores samfund, at en religion og politisk ideologi som den stille og roligt vinder indflydelse.”
Det er et smart træk der tvinger de andre partier til at bekende kulør. Det holder ikke at henvise til konventionerne, for det er netop dem islam bryder. Det bliver derfor selvmodsigende at anføre konventionerne som forsvar for at anerkende islam.
“Fordi vi er nødt til at rejse debatten. Vi ser det som en anledning til at få partierne i Folketinget til at reflektere over, hvad islam er for en størrelse, og hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at den religion nyder særlige privilegier forbundet med at være et anerkendt trossamfund. Der skal være religionsfrihed, men staten skal ikke give fordele til en religion, der krænker andres religionsfrihed og tager hårde midler i brug over for vantro og andre religioner.”
Som interviewet skrider frem handler det i stigende grad om journalistens dumhed. Han spørger, hvorfor Vermund ikke skriver et debatindlæg i stedet.
Tror du ikke bare, de andre partier vil mene, at forslaget er grundlovsstridigt og så ikke gøre mere ved det?
Men det er netop fordi Vermund tager grundloven alvorlig, at hendes parti stiller forslaget.
“Det er ikke grundlovsstridigt. Der er forudsætninger for at blive anerkendt som trossamfund, og det er blandt andet, at man skal indlevere beskrivelse af sit trossamfund og den tankegang, der ligger bag. Hvis der sidder politikere og embedsmænd og tænker, at islam er en religion som alle andre, har vi reelt et problem.”
Journalisten er ved at blive nervøs. Han mener det er ulovligt at nægte en religion udøvelse, men Vermund siger de ikke vil nægte muslimer at udøve deres tro. Men den skal ikke have statslig støtte og anerkendelse, da islam strider mod demokratiet.
Journalisten får åndenød. Han vil helst slippe for at tage stilling til det spørgsmål, Vermund rejser.
“Man kan sige, at det objektive kriterium her er, at et trossamfund ikke må være i opposition til demokratiet. Det er de islamiske trossamfund i og med, at de prædiker værdier, der ikke kan forenes med et frit og demokratisk samfund.”
Journalist From Lyng må gemme sig bag en relativisering af islam.
Den holdning er mange uenige i. Så hvordan kan man kalde det objektivt?
Dermed gør Kristeligt Dagblads journalist sig til forsvarer af udlægningen af islam.
 “Fordi islam ikke kan tolkes på en måde, der er forenelig med et frit demokrati. Når man hører imamer udtale sig, har de meget svært ved at tage afstand fra stening, forfølgelse af jøder og så videre. Det er ønsketænkning, hvis man tror, at islam bare er et spørgsmål om fortolkning i moskéerne i Danmark. Men det er muligt, at den enkelte muslim kan tage afstand fra de ting.”
Nu er journalisten virkelig på tynd is. Men han giver sig ikke.
Du ved ikke, hvordan islam bliver fortolket i ethvert af landets trossamfund, så hvad baserer du det på?
Spørgsmålet afslører, at From Lyng er gået ind i rollen som islams forsvarer. Et afslørende spørgsmål.
“Hvis man alene ser teksterne, er budskabet i islam ikke til fortolkning. Islam betyder underkastelse, hvilket altså betyder at underkaste sig Allah og ikke demokratiet. Islam har ført til parallelsamfund, og man ser islamiske værdier præge de områder, hvor der bor mange muslimer. Det er ikke tilfældigt.”
Grundlovens paragraf 70:
* Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Men denne paragraf så ikke for sig, at en organiseret religion gik ind for at fratage andre mennesker deres rettigheder. Med islam er der opstået en helt ny situation i Danmark. Det er en klassisk situation: Intolerante kræfter udnytter friheden til sin egen fordel. Til sidst er der ingen frihed tilbage for de andre, kun for de intolerante.
At dette betyder enden på dansk demokrati er en jernhård logisk konklusion på dagens førte politik

https://www.document.dk/2020/01/24/nye-borgerlige-islamiske-trossamfund-skal-fratages-statslig-stoette/

torsdag den 16. januar 2020



DET RØDE BORGERSKAB ØDELÆGGER LANDET…




Det røde Borgerskab har overtaget det borgerliges privilegier og de ødelægger Danmark.

Den samme proces foregår i alle de tre nordiske lande: Et nyt højreparti kommer ind i parlamentet, og bliver ”coopted”, opslugt, af systemet og mister gradvis orienteringsevnen og sine gamle vælgere.

Dansk Folkeparti har gjort samme erfaring som Fremskrittspartiet i Norge. Vælgerne er desillusionerede. I Danmark har Nye Borgerlige og Stram Kurs tilbudt et alternativ.

Men Radikale Venstre leder an i et slags progressivt backlash.

De repræsenterer de snakkende klasser, der slås for deres overlevelse. De tror festen kan fortsætte en tid endnu og smider den almindelige befolkning under bussen.

Mest ynkeligt er det at se medierne blive fordummet i bekæmpelsen af Brexit og Trump. De fører en systematisk anti-national linje.



Det nye Europa er anti-nationalt, afkristnet og antisemitisk.
Ville det i det hele taget være muligt at tænke sig en sådanudvikling for bare et par årtier siden?

Det største forræderi begår de intellektuelle. Når Martin Krasnik omfavner Yahya Hassan og stempler Rasmus Paludan som nazist, er det patetisk. Eller når Bertel Haarder m.fl. i Venstre angriber partifæller, der er kritiske overfor muslimer, der ifølge Haarder & Co er moderate og fredsommelige, er det præcis som Hillary Clinton der kaldte Trumps vælgere for ”deplorables”, mindreværdige.

Vi ser samme vending i Norge: Almindelige mennesker, der tør stå op for deres land og deres kultur, brændemærkes.

Der tillades nu officielt slør alle vegne:

På sygehuse og på offentlige transportmidler. Den, der hæver røsten imod, er imod det nye fællesskab. Alle kan se at det ikke er noget fællesskab, men underkastelse. Myndighederne kompenserer for deres servilitet overfor islam ved at være aggressive overfor almindelige mennesker.

De er blinde for den islamistiske propaganda og lukker normal samfundskritik ned.

Vesten har på rekordtid bevæget sig ind i en situation, hvor kampen står ikke i Afghanistan eller Irak. Den er kommet hjem.

De mest fantastiske scenarier udspiller sig. Postbuddet, der forsøgte at dræbe Lars Hedegaard, er dronekriger for Islamisk Stat. Men oprulningen af dronenetværket gør tilsyneladende ikke indtryk på hverken medier eller politikere, der gerne vil have IS-krigerne og deres familier hjem.

Efter Bataclan, efter Krudttønden og grusomhederne i Syrien, er der fremdeles ingen bevidsthed om hvilket dødelig spil de nordiske lande er viklet ind i.

For dette må Det røde Borgerskab bære hovedansvaret.

https://www.document.dk/2019/12/23/det-roede-borgerskab-oedelaegger-landet/?fbclid=IwAR23fauk2MusldqB9YcOsi6e7B8TLo2z27Gy1Jx61Y176mrVxCUeoQWvRR4#.XgDdJzT0ZDg.facebook

Kommentar:

Gid der var flere danskere der vågnede op og så kendsgerningerne i øjnene.
Vores hjem er er ukrænkelig, og det har en parallel til, at Danmark er det danske folks hjem. Hvis vi byder gæster indenfor i vores eget hjem, forventer vi, at det foregår på vores præmiss.

Men hvis gæsterne kræver at flytte ind i vores bolig, og at samlivet skal foregå på deres præmisser, så smider vi dem selvfølgelig ud. Rasmus Paludan har vist os, at mindst et stort mindretal af Danmarks "gæster" vil leve på deres egne præmisser, som ovenikøbet er i opposition til vores værdier og love.



"Takket være en fiks idé ved navn multikulturalisme importerede vi i løbet af en generation eller to omkring 300.000 muslimer til vores lille kristent-sekulære kongerige og troede, at alt ville blive godt, ja, faktisk beriget og bedre. Ingen tvang os til det, ingen bad os om det, bortset fra nogle ganske få utopiske politikere, lobbyister, kunstnere og kendisser fra København".

Man må jo sige det ideologiske koncept med hensyn til multikulturalismen fik sit udtryk i "verdens mest liberale" Udlændingelov, der i 1983 blev vedtaget af Folketinget. De der var kritiske overfor specielt tilstrømningen af Muhammed og koranens tilhængere - blev stemplet som racister, nazister, fascister og mange andre ord man ikke skulle tro pæne mennesker ville tage i deres mund.

Heller ikke den demokratiske samtale og saglige argumenter var der plads til - inden de pæne mennesker brugte ord, der ville have sendt andre ud og vaske deres mund med sæbe - ja somme tider mindede de pæne mennesker om børn, der skriger med pegefingrene i hvert sit øre, når virkeligheden bliver for påtrængende.
Så nu begynder de pæne menneskers indre totalitære jeg at dukke op - forsætlig ignorering af ubehagelige kendsgerninger som imødegås med censur og brug af retsvæsnet til at undertrykke kritikere og visse politiske udsagn udbredelse. Alt i bedste mening.



Det manglede da bare.

søndag den 12. januar 2020




Søndag d. 12. jan. 2020
Præstestyret i min baghave - jeg skammer mig..

Imam Ali moskeen på Vibevej i København N. står bag mindehøjtideligheden for general Soleimani på Rådhuspladsen. Den slags folk har intet at gøre i Danmark, skriver dansk-iranske Nima Zamani. Foto: Stine Bidstrup.

I 1985 flygtede mine forældre fra Iran til Danmark. Tre år senere blev jeg født i Silkeborg. De var lettede over endelig at leve i en tilværelse uden totalitær islamisme. De var lettede over at have børn i en tilværelse uden totalitær islamisme.

Men vi slap ikke helt for denne islamisme. Den forfulgte mine forældre ud af Iran. Nu forsøger den igen at forfølge os. Denne gang i Danmark. Den iranske islamisme ånder i vores baghave. I mine forældres lidt udenfor København. Og i min på Frederiksberg.

Imam Ali Moskeen, der er tinglyst og finansieret af det iranske præstestyret, ligger et langt stenkast fra mine forældres hjem. I dag kl. 18 afholder Imam Ali Moskeen en mindehøjtidelig for den iranske General Qassem Soleimani. Det foregår på Rådhuspladsen, et langt stenkast fra mit hjem.

De mennesker, der vælger at møde op til dette arrangement, har intet at gøre i Danmark.

Sympatiserer man med det iranske præstestyre og en Soleimani, der i islamismens navn har flere tusinde uskyldige iraneres, herunder både kvinder og børn, liv på samvittigheden, har man intet at gøre i Danmark.

lslamisterne fra Imam Ali Moskeen, der har arrangeret mindehøjtideligheden har intet at gøre i Danmark.

De bør allesammen udstødes fra det danske samfund. Præcis som vi bør udstøde nazister.



Disse mennesker bakker om islamister, der deler tankesæt med Hitler. Er man med til at hylde Qassem Soleimani på Rådhuspladsen, så hylder man et menneske, der er skyldig i have torteret og slagtet medborgere, der ikke tog islam og dermed en bestemt trosretning til sig.

Det svarer til at hylde Hitler, der slog mennesker ihjel, fordi de faktisk havde en bestemt tro.

Jeg modtager ofte beskeder fra tåbelige danskere, der mener, at jeg ikke er dansker og bør rejse hjem til Iran.

Hjem for mig er Silkeborg.

Til gengæld er det slet ikke tåbeligt, men derimod helt på sin plads, at jeg hermed opfordrer alle herboende iranere, som støtter præstestyret, og Qassem Soleimanis mindehøjtidelig, til at rejse hjem til Iran.

Hjem for dem er Iran.

Mine familie flygtede flere tusinde kilometer fra tyrannen Qassem Soleimani, fra den islamiske revolutionsgarde. Han var ansvarlig for mange af deres venners død. Nu skal de være vidne til, at han hyldes af en flok islamistiske eksil-iranere i København. Det begræder jeg.

Som dansk-iraner skammer jeg mig over at dele etnisk baggrund med disse mennesker. Det vil altid undre mig, at man har lyst til at bo i Danmark, når man hader demokrati, ligestilling og frihed.

Jeg vil - lige som med højreekstremisterne i dette land - gøre alt for at udstøde disse mennesker.

De er ikke velkomne i Danmark. 
Kommentar:
I øvrigt et Nima Zamani indlæg jeg for en gang skyld er fuldstændig enig i. Blot med denne tilføjelse - stort set er samtlige moskeer (mig bekendt) i Danmark opført og finansieret af diverse diktaturstater i Mellemøsten plus Erdogans Tyrkiet. INTET af det antidemokratiske 'ragelse' hører - efter min mening - til i demokratiet Danmark . . . 

Utroligt, at med de mega fremskridt der er sket indenfor Astro Fysikken, og med den viden og de facts disse dygtige forskere har bragt for dagen, stadig kan være nogle som tror, at der findes et overordnet væsen som styrer rundt med menneskeheden. Det er stenalder tankegang, og fører til opførsel som sådan. Forresten, hvem giver tilladelse til en så landsforræderisk demonstration? 

Det skal bare stoppes NU.

Ret underligt at kalde en massemorderisk terrorist som Qassem Soleimani for General, for der er ingen forskel på denne paria og Osama bin Laden, lige bortset fra den ene er shia og den anden sunni, ellers er de identiske.
Hvorfor den tåbelige bemærkning om "Højreekstremisterne" i den sidste sætning?

For det første plejer du jo at kalde alle i slamkritikere for "højreekstremister", hvilket de ikke er.  De er patrioter.

For det andet så er disse i slamkritikere de eneste, der vil hjælpe dig med at få smidt det i ranske præstestyre samt alle de andre sammenrend af i slamister ud af Danmark !
For jeg er enig med dig i din forargelse, rædsel og vrede over, at de får lov at manifestere sig stærkere og stærkere i mit engang fredelige land.

Men husk - Nima - venstrefløjserne vil ikke hjælpe med at få det pak stækket og smidt ud af landet .-  det vil de radikale heller ikke, eller alternativet, eller venstre eller konservative.

Det er KUN DF, NB og SK, der er klare i spyttet her.

Husk det!

Sådan en hovsa bygning skulle jo fjernes når de går ind for terrorisme. Ufatteligt at flertallet af vores politikere ikke forstår alvoren i det her. Man må jo tro at flere af vores partier går ind for islamisk terrorisme idet de ikke på alle måder prøver på at begrænse de idioter der kommer på Rådhuspladsen i aften. Jeg håber virkeligt på bål og brand i aften så hele den vestlige verden får at vide at i Danmark tillader vi terror sympatisører.

Det bliver megapinligt for Danmark og det er ikke det ry jeg ønsker for Danmark, men det vil være vores politikeres skyld. Håber de så kan vågne op. Jeg kan simpelthen ikke accepterer denne opførsel fra vores politikere. Føj for fanden.

Man ved aldrig hvor man har Nima, den ene dag siger han det ene og den anden noget helt andet.

"lslamisterne fra Imam Ali Moskeen, der har arrangeret mindehøjtideligheden har intet at gøre i Danmark. "

Lad os da komme ind på det første du skriver, så spørgsmålet er om  dine forældre bliver chikaneret af muslimerne der går ind i Iman Ali Moskeen? Jeg vil vove at påstå at det er et stort fedt nej, havde de blevet det havde du eller dine forældre jo anmeldt det til politiet.

Det andet du skriver " De bør allesammen udstødes fra det danske samfund. Præcis som vi bør udstøde nazister." For ikke så langt tid siden stod du i debatten og blev helt pige forarget over at Rasmus Paludan kaldte dig udlænding og at du så selv mente at du var eksluderet fra debatten og derfor ikke havde noget at bidrage med i den debat.. så er det sjovt som du vil gøre præcis samme imod andre der ikke tænker som dig.

Jeg går ikke ind for den politik Rasmus Paludan vil føre, men han har sin demokratiske rettigheder til at mene det, så vel som du kan mene det du skriver, selvom du bliver foraget over en som siger selv samme om dig.

Men jeg elskede lidt det blik du gav i debatten efter Rasmus satte dig i samme bås med de andre udlændinge som du tydeligvis mente du selv var bedre end.

Karma har det med at ramme en når man mindst venter det.