DET RØDE BORGERSKAB ØDELÆGGER LANDET…

Det røde Borgerskab har overtaget det borgerliges privilegier og de ødelægger Danmark.

Den samme proces foregår i alle de tre nordiske lande: Et nyt højreparti kommer ind i parlamentet, og bliver ”coopted”, opslugt, af systemet og mister gradvis orienteringsevnen og sine gamle vælgere.

Dansk Folkeparti har gjort samme erfaring som Fremskrittspartiet i Norge. Vælgerne er desillusionerede. I Danmark har Nye Borgerlige og Stram Kurs tilbudt et alternativ.

Men Radikale Venstre leder an i et slags progressivt backlash.

De repræsenterer de snakkende klasser, der slås for deres overlevelse. De tror festen kan fortsætte en tid endnu og smider den almindelige befolkning under bussen.

Mest ynkeligt er det at se medierne blive fordummet i bekæmpelsen af Brexit og Trump. De fører en systematisk anti-national linje.

Det nye Europa er anti-nationalt, afkristnet og antisemitisk.

Ville det i det hele taget være muligt at tænke sig en sådanudvikling for bare et par årtier siden?

Det største forræderi begår de intellektuelle. Når Martin Krasnik omfavner Yahya Hassan og stempler Rasmus Paludan som nazist, er det patetisk. Eller når Bertel Haarder m.fl. i Venstre angriber partifæller, der er kritiske overfor muslimer, der ifølge Haarder & Co er moderate og fredsommelige, er det præcis som Hillary Clinton der kaldte Trumps vælgere for ”deplorables”, mindreværdige.

Vi ser samme vending i Norge: Almindelige mennesker, der tør stå op for deres land og deres kultur, brændemærkes.

Der tillades nu officielt slør alle vegne:

På sygehuse og på offentlige transportmidler. Den, der hæver røsten imod, er imod det nye fællesskab. Alle kan se at det ikke er noget fællesskab, men underkastelse. Myndighederne kompenserer for deres servilitet overfor islam ved at være aggressive overfor almindelige mennesker.

De er blinde for den islamistiske propaganda og lukker normal samfundskritik ned.

Vesten har på rekordtid bevæget sig ind i en situation, hvor kampen står ikke i Afghanistan eller Irak. Den er kommet hjem.

De mest fantastiske scenarier udspiller sig. Postbuddet, der forsøgte at dræbe Lars Hedegaard, er dronekriger for Islamisk Stat. Men oprulningen af dronenetværket gør tilsyneladende ikke indtryk på hverken medier eller politikere, der gerne vil have IS-krigerne og deres familier hjem.

Efter Bataclan, efter Krudttønden og grusomhederne i Syrien, er der fremdeles ingen bevidsthed om hvilket dødelig spil de nordiske lande er viklet ind i.

For dette må Det røde Borgerskab bære hovedansvaret.

https://www.document.dk/2019/12/23/det-roede-borgerskab-oedelaegger-landet/?fbclid=IwAR23fauk2MusldqB9YcOsi6e7B8TLo2z27Gy1Jx61Y176mrVxCUeoQWvRR4#.XgDdJzT0ZDg.facebook

Kommentar:

Gid der var flere danskere der vågnede op og så kendsgerningerne i øjnene.

 

Vores hjem er er ukrænkelig, og det har en parallel til, at Danmark er det danske folks hjem. Hvis vi byder gæster indenfor i vores eget hjem, forventer vi, at det foregår på vores præmiss.

Men hvis gæsterne kræver at flytte ind i vores bolig, og at samlivet skal foregå på deres præmisser, så smider vi dem selvfølgelig ud. Rasmus Paludan har vist os, at mindst et stort mindretal af Danmarks "gæster" vil leve på deres egne præmisser, som ovenikøbet er i opposition til vores værdier og love.

"Takket være en fiks idé ved navn multikulturalisme importerede vi i løbet af en generation eller to omkring 300.000 muslimer til vores lille kristent-sekulære kongerige og troede, at alt ville blive godt, ja, faktisk beriget og bedre. Ingen tvang os til det, ingen bad os om det, bortset fra nogle ganske få utopiske politikere, lobbyister, kunstnere og kendisser fra København".

Man må jo sige det ideologiske koncept med hensyn til multikulturalismen fik sit udtryk i "verdens mest liberale" Udlændingelov, der i 1983 blev vedtaget af Folketinget. De der var kritiske overfor specielt tilstrømningen af Muhammed og koranens tilhængere - blev stemplet som racister, nazister, fascister og mange andre ord man ikke skulle tro pæne mennesker ville tage i deres mund.

Heller ikke den demokratiske samtale og saglige argumenter var der plads til - inden de pæne mennesker brugte ord, der ville have sendt andre ud og vaske deres mund med sæbe - ja somme tider mindede de pæne mennesker om børn, der skriger med pegefingrene i hvert sit øre, når virkeligheden bliver for påtrængende.

Så nu begynder de pæne menneskers indre totalitære jeg at dukke op - forsætlig ignorering af ubehagelige kendsgerninger som imødegås med censur og brug af retsvæsnet til at undertrykke kritikere og visse politiske udsagn udbredelse. Alt i bedste mening.

Det manglede da bare.