FACEBOOK SLETTER MARTIN HENRIKSENS OPSLAG OM AFGHANSK JURIST I UDLÆNDINGESTYRELSEN..

Censurens klamme hånd har igen kvalt den offentlige debat i Danmark. 

Facebook har slettet DF’eren Martin Henriksens opslag om den afghanske statsborger Soma Mayel, der arbejder som asyljurist i Udlændingestyrelsen.

“Det er tankevækkende, fordi det pågældende opslag har været med til at starte en offentlig og politisk debat om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at udenlandske statsborgere sidder i Udlændingestyrelsen,” siger Martin Henriksen.

Både den socialdemokratiske regering, Det Radikale Venstre og flere fagforeninger har været kritiske overfor Martin Henriksens Facebookopslag og politiske holdninger. Fagforeningerne Dansk Magisterforening og DJØF har endda truet Martin Henriksen med politiet.

Dansk Folkeparti stiller lige nu spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt, at udlændinge behandler og uddeler opholdstilladelser til andre udlændinge.

Denne holdning strider imod Facebooks venstreorienterede verdenssyn. Det sociale medie har slettet opslaget og den medfølgende artikel, der brugte Soma Mayel som et eksempel på forholdene i Udlændingestyrelsen.

Afghanske Soma Mayel har endda selv delt billeder af sit afghanske pas på Facebook ved en tidligere lejlighed.

Oplysningerne om den afghanske statsborger i Udlændingestyrelsen overtræder Facebooks såkaldte regler for ‘hadefuld retorik’.

Sletningen er bemærkelsesværdig, fordi udlændingejuristen Soma Mayel selv har fremturet med særdeles hadefuld sprogbrug på Facebook rettet mod Martin Henriksen.

Soma Mayel har kaldt DF-profilen for en ‘tosse’ og en ‘tåbe’. Desuden har Soma Mayel nedgjort Martin Henriksens uddannelsesniveau i direkte vendinger.

“Jeg (Soma Mayel, red.) er stadig, indtil videre, en bachelorgrad foran ham. Ligesom mine dygtige kollegaer er ham overlegen på flere fronter. Tosse,” lyder den nedværdigende sprogbrug fra Soma Mayel, der fortsætter:

“Martin Henriksen ved måske bare ikke meget om juristløftet og det at gå på en videregående uddannelse.”

Facebook betegner det ikke som hadefuld retorik at kalde en Dansk Folkeparti-politiker for ‘tosse’ og ‘tåbe’. Derimod er der hadefuld retorik, når man påpeger, at en afghansk statsborger er ansat i Udlændingestyrelsen. 

“Det er et angreb på den frie debat. Det, der har været sagen her, er, at jeg i Facebooks øjne har haft de forkerte holdninger,“ siger Martin Henriksen.

De danske frihedsbegreber og ytringsfriheden gælder i stingende grad for udenlandske statsborgere, mens danskerne må krybe langs væggen.

Hvorfor er Soma Mayels angreb ikke fjernet? Er der andre regler for afghanske statsborgere på Facebook?


Læs her om Udlændingestyrelsens Soma Mayel, der ydmyger Martin Henriksen og kalder ham ‘tosse’ og ‘tåbe’.

https://tv.frihedensstemme.dk/2020/07/10/afsloering-jurist-hos-udlaendingestyrelsen-kalder-df-profil-for-tosse-og-taabe/

– sammen med Christian Marcussen her: Udlændingestyrelsen.

Morten Uhrskov Jensen

I ÅR ER DET 25 ÅR SIDEN, AT EKSTRA BLADET BEGYNDTE ARTIKELSERIEN "GODHEDENS PRIS" OM PROBLEMERNE MED INDVANDRINGEN.

Og det er kun blevet værre siden.

Ulla Dahlerup, tidligere journalist på Ekstra Bladet, skrev bl.a. sådan her i et opslag på Facebook for en uge siden:

»Som journalist har jeg siden 1992 haft indvandrere og flygtninge som stofområde. Jeg har mødt og skrevet om endeløs brun kriminalitet, voldtægtssager imod hvide piger, socialbedrageri, brune mænds socialkontrol af kvinder, om skoler, hvor hvide lærere bliver tyranniseret og får timerne ødelagt, om fædre, som møder op og slår deres barns folkeskolelærer.

Om brandfolk, ambulancefolk og politibetjente, der skal finde sig i at blive mødt med en regn af flasker, stenkast og brændende containere, når de passer deres arbejde, samt får de utroligste racistiske råb skreget i hovedet. Jeg har mødt fortvivlede hvide, på hvis dør i opgangen der var ridset med dolk: ”D… svin.” Hvor mange hvide familier har ikke drenge, der er blevet overfaldet, slået og berøvet mobiler, ure ol.? Det har vi også i min egen familie. Hvor mange hvide piger er ikke blevet voldtaget? Hvor mange brune eller sorte piger er blevet voldtaget af hvide drenge, siden masseindvandringen begyndte i 1983? Ingen.«

Læs venligst de to sidste sætninger igen. Hvide danske piger er blevet voldtaget i tusindvis af psykopatiske mænd fra den tredje verden, især mænd med baggrund i muslimske lande.

Er der nogen, der nogensinde har hørt om en voldtægt begået af en hvid dansk mand mod en kvinde med baggrund i den tredje verden, for slet ikke at tale om en muslimsk kvinde? Jeg har ikke.

Da jeg læste Ulla Dahlerups opslag, kom jeg til at tænke på min bog fra 2008, ”Et delt folk”.
Her er to kapitler sat af til den vigtigste mediedækning nogensinde i et etableret medie. På siderne 179-182 og 220-223 kan man læse specifikt om Ekstra Bladets kampagner

”Godhedens pris” og ”De fremmede”. Man kan også en række andre steder i min bog læse om Ekstra Bladet i perioden 1995-2000, hvor den modige chefredaktør Sven Ove Gade gav grønt lys for at skrive virkelige historier om konsekvenserne af den ikkevestlige indvandring.

Det hele var med hos Ekstra Bladet: Svindlen med asyl, med pas, med sociale ydelser. Den grove kriminalitet, som begås af så uhyggeligt mange personer med baggrund i den tredje verden.

Sven Ove Gade burde have haft et ridderkors for den fremragende oplysning, som han lod sine journalister give den danske offentlighed. I dag er det surrealistisk at tænke på, at to af Ekstra Bladets journalister, Kirsten Jacobsen og Philip Lauritzen, vandt Victorprisen, indstiftet efter Victor Andreasen.

Valgresultatet i 2001 var i høj grad Sven Ove Gades fortjeneste, men de borgerlige partier evnede ikke at gøre andet end at sænke stigningstakten i den ikkevestlige indvandring. Danskerne har måttet tåle svigt på svigt i snart 40 år, mere end 50, når de såkaldte gæstearbejdere tælles med.

Konstant har der været et overvældende flertal i Folketinget, der har været bedøvende ligeglade med, at et solidt flertal af danskerne aldrig har ønsket stor indvandring. I stedet har ledende politikere gennem flere generationer optrådt som ridefogeder, som var danskerne fortsat for fæstebønder at regne.

Alle de rædselsvækkende forhold, som Ulla Dahlerup var med til at afdække i perioden 1995-2000, er kun blevet værre siden. Og det er det, som Ulla Dahlerup opsummerer i sit opslag på Facebook for en uge siden.

Kan det hænde, at de etablerede politikere og medier simpelthen synes, at danskerne er et ondskabsfuldt folk, der bør udraderes af historien? Jeg ved det ikke, men det ser sådan ud at dømme ud fra deres handlinger.

En Sven Ove Gade som chefredaktør på et stort dagblad (det var Ekstra Bladet dengang) får vi aldrig igen på denne side af apokalypsen.

Blot vil jeg til afrunding foreslå, at vi opsætter en statue af Sven Ove Gade, og at vi opkalder en plads efter ham, når vi er kommet ud på den anden side af dette mareridt, som vi lever i til daglig.

Kommentar:

Vi må konstatere at Danmark er midt i en forklædt, global kulturrevolution, der i lighed med socialistiske kulturrevolutioner gør virkeligheden falsk og ideologiens løgn sand. Kulturrevolutionen har forårsaget mange danske ofre - ikke mindst danske voldtægtsofre. Alligevel vandrer politikere og mainstreammedier stadig rundt og gør danskerne til syndebukke for den kriminalitet, som politikerne og medierne selv har forårsaget.

Der vil til alle tider i udlændingedebatten være en to-deling af den danske befolkning.
- 1. halvdel synes absolut ikke det er noget problem med fortsat især muslimsk/afrikansk tilstrømning - selvom ulemperne bare accelererer
- .2. halvdel har for længst indset det hav af milliardudgifter og ulemper den ukontrollerede tilstrømning fra især 3.verdenslande medfører !

- Desværre har de naive pladderhumanister i gruppe 1 fortsat varig opbakning både i medierne og hos et flertal i Folketinget !

Indvandringen er den hidtil største slyngelstreg, som Christiansborg har begået overfor den danske befolkning.

Vi har aldrig fået nogen forklaring på, hvad det egentlig er, vi skylder disse fremmede, siden de skal have lov til at invadere vort land, og nyde godt af de goder, som vi har skabt, og som de ikke kan have noget som helst krav på at få del i.

Politikerne brillierer så med at give alt for mange af de nytilkomne Dansk Statsborgerskab - uden at stille betingelser til dem. Samtidig tror politikerne at flere penge til området løser alle problemer.

Der sidder mange mennesker i udlandet og griner af de naive Danskere, der sender mange penge til dem selvom de ikke vil modtage deres egne borgere.

Håber at stemmerne ved næste valg kan redde os, men jeg tror det ikke.

Med en Poul Madsen med roret, er EB ikke længere et medie som "tør hvor andre tier" når det kommer til konsekvenserne af den forfejlede og alt for massive indvandring af kulturfremmede fra MENAP. Tvært imod er EB blevet mester i Newspeak og ekstrem opfindsom når der skal beskrives uheldige episoder som involverer kulturfremmede personer. Selv terrorangreb begået i islams navn bliver omtalt som noget mere tilforladeligt, hvis de i det hele taget bliver nævnt.

Og desværre er EB ikke alene. Siden forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til Marrakech i 2018 og tilsluttede Danmark til FNs Marrakech protokol, indeholdende en klausul der på jurasprog pålagde underskriverlandene at standse kritik af migrationen mod Europa og mørklægge problemerne i kølvandet på masseindvandringen af kulturfremmede, har mesteparten af de danske MSM bare rettet ind, fremfor at udfordre det grundlovsstridige i den form for statspålagt censur.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE12264864/i-aar-er-det-25-aar-siden-at-ekstra-bladet-begyndte-artikelserien-godhedens-pris-om-problemerne-med-indvandringen/

 

UWE MAX JENSEN

Hvorfor opstår internetcensur? Muslimer anmelder Facebookopslag i flok.

Lige nu kører der en veritabel anmeldelseskampagne mod Uwe`s Facebookprofil.

Det er ikke faldet i god jord hos den afghanske socialrådgiverstuderende Ikramuddin Safi, at det er blevet afsløret, at han truer danskere med at fratage dem kontanthjælpen, hvis de siger ham imod i politiske diskussioner på Facebook.

På min personlige side og på grupperne Skamstøtten og Luk de danske grænser NU, deler vi de mange fremragende indlæg der kommer fra Uwe `s hånd, men det begynder også at have sin pris hos os. Lige p.t afsoner jeg 30 dage for et opslag om slaveri, ligesom Facebook har fjernet flere opslag og truet os med lukning og det der er værre.

Min teori er at det muslimske segment vil bruge flere og flere ressourcer på at angribe og anmelde Uwe, derfor ændrer vi en smule i vores ”taktik” således at vi fremover laver opslag således:

1.     Vi bringer, på alle vore platforme, opslag der er udformet så FB ikke kan bruge deres trusler til noget. Det vil sige opslag der ikke indeholder ord deres moderatorer fanger.

2.     På alle vore blogs - https://fbbreaking.blogspot.com/ https://lukdedanskegraensernu.blogspot.com/ - https://skamstoetten.blogspot.com/ - bringer vi det fulde opslag, men kan ikke røres af Facebook.

Thorkild Bisbo og Cæsar Bisbo (Original og ”fætter.”)

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Udlændingestyrelsen afsløret: Afghansk jurist laver politik med Morten Østergaard

Der er dækket op med øl og sodavand i Det Radikale Venstres mødelokale på Christiansborg. Partileder Morten Østergaard sætter sig ved mødebordet, hvor han indleder en dialog med partikammeraten Soma Mayel.

Det er en frostklar torsdag aften i de københavnske gader, og kalenderen siger 28. februar 2019.

Soma Mayel, der er bestyrelsesmedlem i en radikal partiforening, lader de politiske ideer flyde frit, og Morten Østergaard lytter interesseret. Der er skænket kaffe i lyserøde plastikkrus, der bærer partiets logo.

De Radikale planlægger et handlekraftigt politisk fremstød - en såkaldt ‘handletank’ - som den muslimske kvinde Soma Mayel skal være en del af.

Hvad, de færreste ved, er, at de radikale partifæller - Soma Mayel og Morten Østergaard - bliver hovedpersoner i en online-skandale, der rammer Udlændingestyrelsen lidt over et år senere.

De sociale medier koger over, og racismeanklager fyger til alle sider, da det i sommeren 2020 bliver afsløret, at en betragtelig del af de ansatte i Udlændingestyrelsen er indvandrere.

“Muslimer i Udlændingestyrelsen hængt ud med navn og billede,” lyder overskriften i Politiken.

Over 40 medarbejdere i Udlændingestyrelsen, hvis navne antyder en muslimsk baggrund, får deres offentligt tilgængelige jobprofiler delt på Facebook.

En af disse medarbejdere er Soma Mayel. En politisk ildsjæl, der diskuterer politiske tiltag med Morten Østergaard - midt i magtens centrum på Slotsholmen.

Soma Mayel er nemlig ikke bare partisoldat i Det Radikale Venstre. Hun er også karrierejurist og fuldmægtig i Udlændingestyrelsen. Her administrerer man familiesammenføringer og asylophold til de tusindvis af migranter, der kommer til Danmark hvert år.

En karrierevej som Soma Mayel har betrådt i næsten fem år, selvom den unge indvandrerkvinde kun er 26 år. Det handler om asylregler, paragraffer og åbne grænser i Soma Mayels arbejdsliv, familieliv samt den politiske kometkarriere.

Soma Mayel er indvandrer. Hun er vokset op i Mazar-e Sharif - Afghanistans fjerdestørste by. Familien Mayel var asylansøgere i begyndelsen af 2000’erne, og familien har prøvet at skulle blåstemples af Udlændingestyrelsens bureaukrati. I dag er magtbalancen skiftet. Nu sidder familiens jurauddannede datter i den styrelse, der håndterer de adgangsgivende asylstempler.

Soma Mayel begynder allerede karrieren hos Udlændingestyrelsen, mens hun studerer jura. Her arbejder hun på et asylkontor, der blandt andet håndterer flygtningekrisen i 2015. Her gik migranterne på motorvejene, mens de desparate politikere indførte smykkelove og teltlejre over hele landet.

Derfor har Soma Mayel, der selv har prøvet asylsystemet indefra, blandede følelser, når det kommer til jobbet hos Udlændingestyrelsen:

“Jeg er totalt stolt. Hvad jeg ikke er stolt af, er den lovgivning, der skabes oppefra,” siger Soma Mayel.

De kritiske ord falder på et tidspunkt, da indvandrerkritikeren Inger Støjberg sætter dagsordenen i Integrationsministeriet. Den stramme udlændingepolitik huer ikke den muslimske medarbejder, der er underlagt Støjbergs politiske visioner.

Soma Mayel har sin egen målsætning om asyltilstrømningen. Den afghanske kvinde håber: “At flere vil blive taget imod, som hun blev det.”

I store træk betyder det, at endnu flere indvandrere skal kunne bosætte sig i Danmark og opleve den skatteyderbetalte velfærd, som Soma Mayel og familien har nydt godt af.

Efter endt jurauddannelse tilbyder Udlændingestyrelsen den muslimske kvinde en magtfuld stilling som fuldmægtig. En post hun bestrider den dag i dag.

Soma Mayel er medlem af Det Radikale Venstre og har stemmeret på partiets landsforsamlinger, hvor den multikulturelle kurs sættes. Det unge partimedlem har direkte adgang til partitoppen samt lederen Morten Østergaard.

Soma Mayel har tætte forbindelser til folketingsmedlemmerne Sofie Carsten Nielsen, Samira Nawa og Kristian Hegaard, når det politiske arbejde udføres. Det er ikke alle radikale partisoldater, der kan bryste sig af det.

Soma Mayel tager smilende selfies med partikoryfæet Marianne Jelved ved festlige lejligheder i partiet. Sidstnævnte har nærmest grundlagt integrationsproblemerne i Danmark qua sit politiske arbejde i 1980’erne og 1990’erne, hvor de muslimske indvandrere strømmede til landet.

“Ja, vi har plads til flere flygtninge og indvandrere. Det er jo ikke en dårlig forretning, hvis man griber det rigtigt an,” siger Marianne Jelved i 1997. Et par årtier senere fortæller Finansministeriet, at ikke-vestlige indvandrere koster danskerne 33 milliarder kroner hvert år.

Den radikale vredesvulkan går i udbrud i sommeren 2020, da en Facebookbruger deler jobprofiler og CV-oplysninger om ansatte i Udlændingestyrelsen:

“Føj for den lede for noget utilgiveligt svineri...Er vi enige om at det her er racisme i Danmark?” raser Morten Østergaard.

9. juni offentliggøres over 40 jobprofiler fra det sociale medie LinkedIn. Alle er nuværende eller tidligere ansatte hos Udlændingestyrelsen. Der er tale om ansatte med tydelige rødder i muslimske lande.

Mange Facebookbrugere udtrykker frustration over, at udlændinge i stor stil er med til at afgøre om, andre udlændinge må bosætte sig i Danmark, hvorefter de får deres familiemedlemmer til landet ved hjælp af familiesammenføring.

Et politisk dilemma, der burde kunne debatteres i et demokratisk samfund. I stedet bruger Morten Østergaard afsløringen som afsæt til grove racismeanklager mod den skeptiske del af befolkningen.

Morten Østergaard fortier, at flere af de ansatte hos Udlændingestyrelsen har varierende tilknytning til Det Radikale Venstre. En væsentlig detalje, der sætter sagen i et anderledes perspektiv.

Spørgsmålet melder sig. Er det grunden til, at De Radikale er særlig aktive i den såkaldte ‘muslim-sag’ fra Udlændingestyrelsen?

Morten Østergaard nævner ikke sin radikale partifælle og tillidsvalgte - Soma Mayel. Meget få borgere er klar over, at Det Radikale Venstre har entusiastiske partimedlemmer placeret på centrale poster i Udlændingestyrelsen.

Ingen journalister spørger Morten Østergaard til dette ‘sammentræf’, hvor hans partisoldat samtidig er betroet jurist i asylsystemet. Hvorfor må danskerne ikke vide dette?

Det radikale partiapparat starter propagandamaskinen i højeste gear og smider det fortærskede ‘racismekort‘ ind i den brandvarme debat.

“Det har været et af de mest uanstændige og usmagelige opslag på sociale medier, som jeg (ufrivilligt) har lagt ansigt til. Som statsansat jurist, så er det her personangreb langt under mit faglige niveau,” siger Soma Mayel, der behændigt undgår at fortælle om sit politiske tilhørsforhold.

Soma Mayel får massiv opbakning fra kollegaerne hos Det Radikale Venstre:

“43 medarbejdere i Udlændingestyrelsen hænges ud med navn og linked-In profil...Kom ikke og sig at der ikke findes racisme i Danmark,” skriver det radikale folketingsmedlem Samira Nawa.

Samira Nawa har rødder i Afghanistan - ligesom asyljuristen og partivennen Soma Mayel. De to afghanske indvandrere kører parløb i Det Radikale Venstre. Få dage før folketingsvalget i sommeren 2019 er Soma Mayel ordstyrer ved et vælgermøde, hvor kandidaten Samira Nawa sidder i debatpanelet.

“Os, der stemmer er os, der bestemmer,” lyder Soma Mayels kampråb under valgkampen. Den afghanske kvinde arbejder på at få flere indvandrere til at stemme.

I juni 2020 fortsætter de radikale racismeanklager på fuld tryk. Folketingsmedlemmet Kristian Hegaard videresender Soma Mayels klagesang om racisme - og det er ikke tilfældigt.

Kristian Hegaard og Soma Mayel har et nært politisk forhold. De er tidligere studiekammerater på jurastudiet på Københavns Universitet, og Soma Mayel er bestyrelsesmedlem i den nordsjællandske partiforening, hvor Kristian Hegaard er valgt til byrådet - sideløbende med sin karriere som folketingsmedlem.

Soma Mayel er en del af det hårdtarbejdende ‘team’, der stemmer dørklokker, sætter plakater op og i sidste ende får valgt Kristian Hegaard til folketinget.

“Ååh sikken en uforglemmelig dag/aften og nat 😍❤️,” skriver Soma Mayel til Kristian Hegaard, da hun erindrer valgdagen i 2019.

Kristian Hegaard returnerer med et rungende “ja” til sin muslimske kampfælle.

Det er altså Soma Mayels nære politiske venner, der blander sig i debatten om de muslimske ansatte i Udlændingestyrelsen. Her får de radikale politikere fri adgang til massemedierne og kan udskamme deres modstandere:

“Man er nødt til at sige fra over for den slags. Det er totalt uacceptabelt,” lyder der fra det afghanske folketingsmedlem Samira Nawa i Politiken.

De multikulturelle Politiken-journalister glemmer at fortælle om det partimæssige slægtskab mellem Samira Nawa og Soma Mayel, der også har samme muslimske og etniske baggrund.

Sagen om den påståede racisme og Udlændingestyrelsens muslimske medarbejderstab er i høj grad et politisk skuespil, der orkestreres af centrale personer hos De Radikale.

“Uanset om racisme kommer i små eller store forbrydelser hører den ingen steder hjemme 👊,” skriver Morten Østergaard på Facebook.

Det pludselige fokus på Udlændingestyrelsens religiøse medarbejdersammensætning kommer samtidig med de omfattende raceuroligheder i USA. Morten Østergaard griber straks muligheden for at røre i den danske ‘racismegryde’, så der kan skabes politisk medvind.

Senere melder Udlændingestyrelsens direktør ud, at Facebookopslaget, der afslører de mange muslimske jurister, studentermedhjælpere og afdelingschefer i Udlændingestyrelsen, er meldt til politiet.

Den ubekvemme sandhed må ikke komme frem. Og Morten Østergaard forspilder ikke lejligheden og råber ‘racist’, mens medie- og magteliten klapper i hænderne.

Faktum er, at Morten Østergaards afghanske partiveninde er med til at administrere udlændinges adgang til danskernes velfærd og skattepenge.

*

Mere om de bizarre forhold i Udlændingestyrelsens her

https://balletmagnifique.blogspot.com/2020/06/statsstyret-magtmisbrug.html?fbclid=IwAR3TYycfNYekprxSo-nPYzvKhNCiVLbhFe4STk-qdeRgXcF7-c7UH1JXfM0

BLACK LIVES MATTER: MULTIKULTURALISMENS FALLIT OG DE PROGRESSIVES HYKLERI..

juni 5, 2020

Siden drabet på George Floyd har man i USA set dagevis med vold, mord og ødelæggelse udført af sorte amerikanere og hvide venstreorienterede i forening. Optøjerne er blevet mødt med sympatierklæringer fra europæiske progressive og multinationale selskaber, der alle har taget den amerikanske sort-hvide retorik til sig, fordømt amerikansk racisme og udtrykt forståelse for de voldsomme reaktioner. Men urolighederne afslører et dysfunktionelt amerikansk samfund og et voldsomt hykleri hos den venstreorienterede-kapitalistiske alliance i Europa.

Multikulturalismens fallit

I 1908 blev det amerikanske samfund beskrevet med en metafor, der siden opnåede en vis popularitet: The melting pot. USA var stedet, hvor folk kom fra hele verden og smeltede sammen til én. Metaforen er for længst holdt op med at have bred anvendelse, for alle kunne se, at den ikke var dækkende for de faktisk forhold, men nærmere udtryk for en utopisk forestilling. Multikulturalismen overtog i stedet som den dominerende forestilling. USA er et land af folk, der for de flestes vedkommende er vandret dertil inden for en forholdsvis kort tidsramme, og den multikulturelle idé virkede tillokkende. Her var landet, hvor du kunne skabe din egen lykke og både holde fast i din oprindelige kultur, tilegne dig det nye lands nye kultur og forenes med andre under en værdineutral og samlende liberalistisk stat.

“De amerikanske problematikker adskiller sig kraftigt fra dem, vi har i Europa. Her identificerer man sig først og fremmest ved farven på sin hud, noget vi ikke gør i Europa”

At også dette var en utopi, er ingen længere i tvivl om. På trods af mange års sameksistens inddeler amerikanerne sig efter deres etniske tilhørsforhold. De stemmer i blokke, bor i blokke, taler måske ikke engang det samme sprog, alt imens der hele tiden lurer spændinger under overfladen, som periodisk bryder ud, når der sættes en tændstik til dem. En tændstik, som da Rodney King blev gennempryglet i 1992, eller som da livet langsomt forlod George Floyd, da en politimand trådte på hans hals. Der er intet, der tyder på, at der skulle blive fred mellem de forskellige etniske grupper i USA, som det ser ud i dag.

Hudfarve som symbol

De amerikanske problematikker adskiller sig kraftigt fra dem, vi har i Europa. Her identificerer man sig først og fremmest ved farven på sin hud, noget vi ikke gør i Europa – eller man bør måske sige gjorde, for det sker oftere og oftere, at man tankeløst importerer den amerikanske racediskurs til Danmark. Det sker, når Black Lives Matter Danmark holder demonstration, når folk med migrantbaggrund, der blander sig i den offentlige debat, omtaler sig selv som ”brune debattører”, når amerikansk identitetspolitik ukritisk overtages på danske universiteter, og det findes også på højrefløjen, hvor nogen har overtaget alt-right-sprog og dertilhørende amerikaniserede analyser.

“Som europæere har vi ikke fokus på hudfarve, men nærmere på vores etnokulturelle identitet: Vores historie, kultur og folkelige kontinuitet. Vi er danskere, tyskere, franskmænd, polakker, osv. Ikke defineret ved noget så overfladisk som vores hudfarve.”

I USA fortaber den oprindelige identitet sig ofte efter generationer i landet, og man begynder at se sig selv som ”hvid” eller ”sort”. For sidstnævnte gruppes vedkommende er en del af deres forfædre blevet solgt som slaver, og de har derfor som regel ingen mulighed for at kende deres ophav. Nye identiteter træder i stedet ind og udfylder det tomrum, der måtte opstå. Problematikkerne i USA er komplekse, men de er også radikalt anderledes end her i Europa.

Som europæere har vi ikke fokus på hudfarve, men nærmere på vores etnokulturelle identitet: Vores historie, kultur og folkelige kontinuitet. Vi er danskere, tyskere, franskmænd, polakker, osv. Ikke defineret ved noget så overfladisk som vores hudfarve. Hvor amerikanere har foretaget et brud med Europa og har startet noget nyt, så har vi været her i årtusinder og har hævd over de områder, vi beboer. Migranterne, der kommer hertil, har ligeledes deres egne etnokulturelle identiteter med sig. De er persere, arabere, somaliere, tyrkere og meget andet. Deres lande eksisterer stadig, og de kan vende tilbage dertil, hvis de skulle ønske det. Således er der enorme forskelle på, hvad der sker i Europa og i USA.

En blind vej

Amerikansk kulturimperialisme er stærk. Vores hverdag er gennemsyret af amerikansk musik og underholdninger produceret af Netflix og Hollywood. Ligeledes kan man se, hvordan der i løbet af ganske få år er sket en amerikanisering af den akademiske verden, og studerende i dag kan nærmest ikke undgå at komme i kontakt med en akademiseret amerikansk racediskurs, uanset om de læser på humaniora, læser til lærer, eller tager en sundhedsuddannelse.

Reaktionen på optøjerne i USA har været enorme. Vi har set stort set alle større firmaer med en stærk amerikansk tilstedeværelse gå i sort, og mange europæiske firmaer har fulgt efter. De har udsendt e-mails om systemisk racisme, postet sorte billeder på deres sociale medier og udtrykt sympati for de sorte i USA, alt imens volden og ødelæggelserne er eskaleret. Den grænseoverskridende kapitalisme og de venstreorienterede har delt de samme budskaber i en alliance mellem de to, der afslører, at forskellen er minimal.

“Vores egne unge i Europa udsættes for vold begået af migranter og efterkommere. Nogle gange endda i form af ekstrem ydmygelse, som optages og deles på sociale medier.”

Rundt omkring i Europa har der været store demonstrationer, som har været fyldt med importerede amerikanske slogans. Nogle steder er der endda også udbrudt mindre uroligheder – typisk de steder, hvor der er et højt antal migranter, fx Paris og London. I den mere mondæne afdeling har de fleste nok observeret, at et stort antal mennesker, der ellers ikke er særligt politiske, tankeløst har kopieret amerikansk mode og opslået kulsorte billeder på deres socialer medier.

Alt dette afslører en stigende identifikation med det amerikanske. Noget, som i høj grad skyldes, at mange befolkninger i Europa har mistet forbindelsen til deres egne rødder. Kultur er ikke længere noget, man laver selv, men noget man forbruger, og det pumpes ud af de verdensomspændende mediekoncerner. Derved virker det amerikanske underligt nærværende, mens det, som findes lige for næsen af en, nemlig ens egen arv, virker fjern og måske endda uvedkommende.

Et enormt hykleri

Vores egne unge i Europa udsættes for vold begået af migranter og efterkommere. Nogle gange endda i form af ekstrem ydmygelse, som optages og deles på sociale medier. Overfaldsvoldtægter begås overvejende af mænd med anden etnisk baggrund. Rundt omkring i Europa er mønsteret det samme: Migranter og efterkommere er voldsomt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og det er ofte de indfødte folk, der er ofre for dette.

På trods af disse massive angreb på egne folk, tier alle de, der for tiden udtrykker sympati med George Floyd og hærværks- og voldsbølgen i USA. Villigheden til at hæve sin stemme for ens egne er ikke-eksisterende. Selvhadet skinner igennem, og i stedet for at kræve stop for indvandring, hårde indsatser over for de voldelige ”unge” og den slags, så peger de progressive altid på sig selv. 

Det er integrationen, der er slået fejl, fordi VI ikke har gjort det godt nok, eller det er en reaktion på den racisme, vi udsætter migranter for. Undskyldningerne er mange. Det er dog tydeligt, at den diskurs, vi kender fra de progressive herhjemme, fritager migranter og efterkommere fra ansvar, og påfører den oprindelige befolkning skyld og ansvar. Netop det samme, som vi også ser i disse dage i forbindelse med Black Lives Matter og deres medløbere.

“Med en politisk elite, der ikke ønsker at bremse de demografiske forandringer, kan vi forvente, at vi kun vil se mere vold mod indfødte europæere, flere optøjer og yderligere polarisering af vores samfund. Det hele underbygget af en importeret amerikansk forståelse af systemisk racisme og hudfarve som den mest afgørende faktor.”

Hverken da omkring 1.000 kvinder blev forulempet af migranter nytårsnat i Köln eller ved de mange voldsomme terrorangreb, så vi store virksomheder bruge deres platforme til at kræve forandring og sikkerhed for europæere. Sympatierklæringerne på sociale medier kunne højest svinge sig op til et billede af et grædende øje og et fransk flag. En passiv sorg, der ikke pegede på forandring, men nærmere gentog det samme budskab, som vores magthavere messede igen og igen: At vi skulle vende vreden ryggen og fortsætte som hidtil.

Hykleriet er overvældende. Når en sort mand bliver dræbt i en anden verdensdel, så mobiliseres man og kræver forandring, mens man ikke giver en døjt for sine egne. Det er et enormt svigt fra venstrefløjen.

#OurLivesMatter

Det amerikanske multikulturelle eksperiment har fejlet. Selv om problematikkerne er anderledes i Europa, så er der årsag til at tro, at vi med årene vil nærme os amerikanske forhold. Når vi ser, hvordan den amerikanske racediskurs overtages af især venstrefløjen, men også af migranter og efterkommere, så giver det anledning til bekymring.

I forvejen har vi enorme problemer med herboende migranter og efterkommere, og vi har også set, hvordan disse ofte laver optøjer i Europa. Værst står det til i lande som Storbritannien og Frankrig, hvor de største optøjer har fundet sted, men vi ser det også herhjemme i mindre skala. Tænk på, hvor ofte politi eller brandbiler angribes i ghetto-områder, biler stikkes i brand og bygninger vandaliseres.

“Hvis ikke vi vender den demografiske udvikling, vil alle de negative følgevirkninger, som vi allerede ser, kun stige i intensitet og omfang. Her er det vigtigt at huske på, at der rent faktisk er noget, man kan gøre. Det kræver dog noget af os alle.”

Med en politisk elite, der ikke ønsker at bremse de demografiske forandringer, kan vi forvente, at vi kun vil se mere vold mod indfødte europæere, flere optøjer og yderligere polarisering af vores samfund. Det hele underbygget af en importeret amerikansk forståelse af systemisk racisme og hudfarve som den mest afgørende faktor.

Universalisterne og de progressive vil forsøge sig med det, de altid har forsøgt sig med for at fikse problemerne: Mere integration og mere selvhad, og de vil undre sig, når det igen ikke virker, og pege fingre af de partier og personer, der igennem årene har budt ind med reelle løsninger, og førstnævnte vil igen påstå, at det hele er sidstnævntes skyld.

Modgiften

Generation Identitær mener, at modgiften til disse tendenser består af flere elementer. Først og fremmest skal vi insistere på ikke at overtage amerikansk diskurs, men holde fast i det europæiske. Vi har en historie, der går langt tilbage i Europa. Her har vi en enorm mangfoldighed af kulturer og folk, der har eksisteret side om side i årtusinder – på godt og ondt. Det er vores historie, det er vores arv, og det skal vi holde fast i. 

Det skal ikke overskygges af forsimplet raceretorik formuleret af yderligtgående amerikanske venstreorienterede. Vi skal insistere på vigtigheden af, at europæere lærer om egen historie, kultur og egen rødder frem for at opsluges af fordummende universel forbrugskultur.

De europæiske folk skal holde fast i retten til egne lande. Hvis vi skal undgå den polarisering og de deraf følgende konflikter, som det multikulturelle samfund medfører, så skal den demografiske udvikling vendes. Lader vi den fortsætte, så vil vi uvægerligt se et mere uroligt samfund. Generation Identitær mener, at det er nu, vi skal agere, hvis vi skal undgå situationer, som kan ligne dem, vi ser i dagens USA. 

Her er remigration den nødvendige og fredelige forandring, som der er brug for. Vi har netop udsendt ”30 tiltag for remigration og til fremme af dansk identitet”, som vi opfordrer dig til at læse.

Hvis ikke vi vender den demografiske udvikling, vil alle de negative følgevirkninger, som vi allerede ser, kun stige i intensitet og omfang. Her er det vigtigt at huske på, at der rent faktisk er noget, man kan gøre. Det kræver dog noget af os alle. 

Her kan vi kun opfordre til, at man rejser sig fra sofaen og holder op med at bruge tid på at sidde og vride hænder. Forandring sker gennem handling. Derfor siger vi til dig: 

Er du ung, så bliv aktiv i Generation Identitær, hvis du gerne vil have et Danmark i fremtiden. 

Er du ikke aktivist-typen, eller har du ikke alderen til at blive aktivist hos os, så meld dig ind i et politisk parti eller bliv aktiv på anden måde. 

Tiden er forbi, hvor der er undskyldninger for at forholde sig passivt. 

Tiden til handling er nu.

https://identitaer.dk/2020/black-lives-matter-multikulturalismens-fallit-og-de-progressives-hykleri

Hvem afspiller børneporno til ramadanmiddag?

Jeg har oplevet lidt af hvert i mit 43-årige lange liv. Da jeg var ung, blev jeg sparket af en racist. Ned ad rulletrappen i Illum. Som teenager blev jeg spyttet på, fordi jeg bar tørklæde.

Heldigvis var det få gange, jeg som sygeplejerske oplevede diskriminationen fra patienterne. Dødstruslerne startede først, da jeg blev valgt som folketingsmedlem.

Jeg er blevet kaldt 'terrorist', 'luder', 'rotte', 'ådsel', 'perker' i så mange år, at jeg nogle gange kan tvivle på, om jeg hedder de gloser til mellemnavn. Hademails er en del af min hverdag. Men det kun én gang, at jeg har fået hjælp af politiet til at komme forbi højreekstremister, der blokerede indgangen til den kirke, hvor jeg skulle holde et foredrag.

I Allborg var det Paludans folk, der saboterede et af mine arrangementer.

Højreekstremismen vokser i Danmark, og hvis vi skal bekæmpe den, er vi nødt til at starte med at tage truslen alvorligt. Det nytter ikke at sige, at det er nogen, der skal ties ihjel. Ondskab kan ikke ties ihjel. På den ene side skal vi slå hårdt ned på de ekstreme handlinger. Og på den anden side skal vi forebygge, at børn og unge vokser op med manglende demokratisk dannelse og uddannelse. 

Episoden i dag har bekræftet mig i, at frihed er ikke noget, man har, men noget man hver dag skal kæmpe for at beholde. 

Hvis ekstremisternes mål var at skræmme mig til tavshed, så vil jeg bare sige, at det har fået den modsatte effekt. Næste år vil jeg afholde Danmarks største ramadanmiddag! 

ÖZLEM CEKIC ER I BUND OG GRUND EN HYKLER OG GÅR UDELUKKENDE ISLAMS ÆRINDE.

I følge de politiske korrektes chefideolog Carsten Jensen, er nu over halvdelen af den danske befolkning klamme skimlede kældermennesker. Det skal vi være stolte af og snart er vi mange nok til for alvor at få knækket kurven med den uhyggeligt stigende islamisering af vort samfund. 

Den dialogkaffe-bryggende brobygger Özlem Cekic, som bruger det mest af sin tid på at bygge broer ved at nedgøre danskerne, har med støtte fra en anden stor danskerhader, Poul Madsen fra Ekstra Bladet, arrangeret en ramadan-middag over Zoom, for at holde det hele corona-venligt. Under middagen lavede Generation Identitær en tavs demonstration.

“Islam skal under ingen omstændigheder være en accepteret del af Danmark. Derfor lavede Generation Identitær en fredelig protestaktion, hvor vi holdt skilte op hvorpå, der stod ”Stop islamisering!”.”

Samme dag som ramadan-middagen afholdes, er der afværget endnu et islamisk terrorangreb i Danmark. Det er ikke første gang og bliver næppe sidste gang. Vores gader og pladser vidner om den konstante trussel vi lever under som følge af masseindvandringen, og de tilvandrendes religion.

Kulturpersonligheder, mediemennesker, politikere, præster og andre fra eliten, samt en mængde venligboer-typer, deltog alligevel gladeligt i ramadan-middagen, der havde det usmagelige navn ”RamaDanmark”, der fint symboliserer projektets formål: at konsolidere islams tilstedeværelse i Danmark.

Islam skal under ingen omstændigheder være en accepteret del af Danmark. Derfor lavede Generation Identitær en fredelig protestaktion, hvor vi holdt skilte op hvorpå, der stod ”Stop islamisering!”.

I dagens udgaver af flere aviser, tordner Özlem Cekic igen over højrefløjen, mennesker hun fuldstændig uden dokumentation beskylder for at have vist børneporno under den smagsløse  RamaDanmark middag.

Lad mig gøre det helt, helt klart, det er fuldstændig utilstedeligt at foretage denne handling, uanset hvor det sker, derfor kan man kun udtrykke håb om at politiet finder den skyldige og han straffes efter lovgivningen.

En meget stor del af Özlem Cekic`s tilhængere er ikke etnisk danske borgere. Så deres arbejde er mere selvhjælp end hjælp. Men hjælper det Danmark at venligboerne giver anvisning på alle de sociale ydelser og offentlig hjælp man kan modtage.

De skulle i stedet hjælpe Danmark med at fortælle de nytilkomne, at her skal man altså arbejde for føden - lige til den dag man bliver returneret til det land man kom fra.

Dette gælder naturligt nok for alle de der kommer fra muslimske lande. For de indvandrere der kommer fra vestlige lande ved godt at det drejer sig om at bidrage til samfundet og sørge for sin egen eksistens.

En nation er et symbol på et fællesskab, der eksisterer i kraft af borgernes bevidsthed om, at de tilhører et historisk samfund. Og det er denne historiske bevidsthed der, i lyset af multikulturen, for fuld kraft er under sammenbrud. 

Danmark er ude i en alvorlig kulturkrise, for samfundet kan ganske enkelt ikke hænge sammen, hvis der ikke er noget nationalt og historisk at samle sig om..

Det betyder også oversat, at der må være en mening med tilværelsen, hvad der er tidens største problem. En nation er hverken en ren politisk eller en ren kulturel størrelse, idet den er et symbol på vore forestillinger om samfundet. I den forstand er nationen et bevidsthedsfænomen, et symbol der er yderst komplekst, fordi staten, demokratiet og samfundslivet bliver analyseret, diskuteret, bevæger sig og bliver placeret.

Derfor er det indiskutabelt, at en åben kritisk dialog i det offentlige rum mellem befolkning og politikere er nødvendig for at fastholde et fungerende demokrati med sekularisering og åndsfrihed. 

At være dansk er et menneske og historiesyn i det øjeblik dette syn forbindes med de værdier, der har skabt det konkrete menneske i sin historiske udfoldelse. Forsvinder følelserne eller troen på at danskerne er et folk, er det den nærmeste vej til kaos og folkelig opløsning.

Danmark er et homogent samfund, der holdes samlet af en fælles national identitet, men politikerne har polariseret samfundet, skabt sociale spændinger og har i dele af befolkningen nedbrudt tilliden til det politiske system. At Özlem Cekic så i lyset af de humane komventioner og politikernes dyrkelse af multikulturen har mistet den sunde fornuft er kun med til at skubbe til læsset.

Det er derfor min teori, at i takt med at store dele af befolkningen mister tilliden til politikerne, mister mennesket gradvis sin sociale identitet, dvs. en selvopfattelse af sig selv som medlem af et politisk og folkeligt fællesskab. 

Resultatet vil uundgåeligt blive en forøgelse af det, vi allerede ser i dag, en psykisk effekt-tilstand, der viser sig ved en stigning af aggressioner og had, der i længden ikke kan holdes nede, og som i sidste instans vil medføre en stigende opløsning af den sociale orden og direkte angreb på det politiske system og dets repræsentanter. 

Derfor står vi ved begyndelsen til den store globale kulturkamp, og hvis politikerne ikke vågner op og omgående lukker grænserne for indvandrere fra Afrika og Mellemøsten vil de med tiden blive draget direkte til ansvar. Dette er en direkte advarsel.

Endvidere har totalitære bevægelser altid vidst, at det vigtigste er at have kontrol med medierne. Det gælder også i dette tilfælde:

Omkring 2/3 af journalister og kommunikationsfolk vil stemme på disse 3 partier – radikale, enhedslisten - alternativet, og tages S og SF med, som langt hen ad vejen også er positivt indstillet, runder vi de 80 %. Det vil sige, at en overvejende del af medie- og kommunikationesbranchen enten understøtter venligboerne eller deltager aktivt.

Det er en af de gunstige forudsætninger for at den tyrkiske kvinde kan holde ”gryden i kog” og fortsætte med at undergrave det danske samfund i en omgang pladder som #brobygger og #dialogkaffe med stor succes.

https://ekstrabladet.dk/opinionen/ozlemcekic/hvem-afspiller-boerneporno-til-ramadanmiddag/8107037